Hvilken endelse skal mit domæne have?
.dk, .com, .nu eller noget helt fjerde? Hvad skal endelsen på dit domænenavn være? Det tager vi et kig på i denne artikel, så læs med og bliv lidt klogere.
Der er delte meninger om det med endelserne på domænenavne. Traditionalisterne sværger til de let genkendelige .dk og .com endelser, men spørger du os, er det en æra, der er ved at være slut. Der er kommet nye boller på suppen, og det bliver tydeligt, hvis du læser på en side som fx denne: http://xn--ledigedomner-fdb.dk/ – her er de nemlig fortalere for at gøre nøjagtig, som det passer dig.
Men hvorfor overhovedet denne snak om endelser. Er der da mange muligheder at vælge imellem?
Ja. Det er netop det, der er hele humlen. I dag behøver du ikke at lade dig begrænse til landeendelser som .dk, .se eller .de – eller de mere populære endelser som .com, .org, .info etc. for den sags skyld – du kan derimod kaste dig ud i en gedigen navneleg.
Helt nye endelser har set dagens lys
Da internettet i sin tid tog sin form, var der ikke mange om buddet, når det kom til domænenavne, og derfor var det ikke nødvendigt med mange forskellige. Men i dag hvor der findes flere milliarder hjemmesider i cyberverdenen, er det nærmest blevet umuligt at finde et ledigt domæne.
Af den årsag er der dukket flere og flere nye endelser op. For eksempel .ninja, .blue, .photography og mange andre beskrivende endelser, der fortæller langt mere om din branche end om dit oprindelsesland.
Er det så godt eller dårligt? Mange mener, at de fleste danskere har tendens til at foretrække et .dk domæne over andre mere ukendte endelser, og vi er tilbøjelige til at give dem ret. For en tid. Det er nemlig ved at ændre sig, så hvis du vil have det fedeste domænenavn, er det med at slå til, mens du kan.